Dit Smykke Dit Smykke

Smykkepleje

Pas godt på dine nyindkøbte smykker - bevar dem lige så flotte som nye i lang tid fremover! Her er et par tips til dig, der ønsker at have flotte, altid-nye smykker:

Hold smykkerne rene

Det vigtigste er at holde smykkerne rene! Det vil sige: undgå, at smykkerne kommer i kontakt med:
   cremer
   parfume
   hårlak
   osv.
   sved
   sæbe & rengøringsmidler
   klor (i svømmehallen)

Sådanne kemikalier samler sig let på sten og metaller og gør et smykke mat og kedeligt.
Derudover risikerer man, at forgyldningen på smykket ætses, eller at der laves aflejringer, som ikke kan fjernes. Især metaller og ferskvandsperler bliver let beskadiget.
Et godt råd er derfor: tag altid smykkerne på som det sidste, efter du har været i bad eller gjort dig klar, og tag dem altid af, når du sover, er i bad, er i svømmehallen eller gør rent.


Undgå slag og stød

Du bør naturligvis undgå slag og stød på smykkerne. Det er en selvfølge, men det bør nævnes her, da selv de meget hårde sten kan flække eller få skår, hvis de rammes uheldigt på et svagt punkt.


Opbevaring

Opbevaringen af dine smykker er vigtig at tænke på.
Dine smykker skal helst opbevares hver for sig i et tætlukkende skrin, gerne pakket ind i et stykke papir eller stof. Lader du dine smykker ligge fremme eller hænge på et smykkestativ, angribes metallerne af ilten i luften. Det betyder, at forgyldninger hurtigere slides af, og at sølvet bliver sort.


Rensning af smykkerne

Trænger dit smykke til at blive renset, kan du med fordel bruge en blød tandbørste og en mild sæbeopløsning. Smykket skal renses meget forsigtig og må ikke skrubbes med tandbørsten, da du risikerer at ridse det eller at slide forgyldningen af. Smykket skylles efterfølgende i lunkent vand og lufttørres.
Du kan også benytte en speciel klud imprægneret med et rensemiddel, som kan købes hos de fleste guldsmede.
Flydende sølvrens, som også fås hos guldsmede, må kun bruges på rene sølvsmykker. Sten og perler vil blive ødelagt af det.

Følger du disse råd, sikrer du dine smykker en lang levetid, og du vil have glæde af dem længe fremover!

Til forsiden
Armbånd hos Dit Smykke
Øreringe hos Dit Smykke
Halskæder hos Dit Smykke
Smykkeparties med Dit Smykke
Råd om smykkepleje af Dit Smykke
Kontakt og bestilling hos Dit Smykke
Vilkår hos Dit Smykke
Copyright © 2008 | Dit smykke /v Mette Rames | 61 68 67 36 | info@dit-smykke.dk | webdesign fra alphasite